Hvordan føles sex?

 

Er sex sjovt? Hvordan har man sex? Hvor tit har man sex? Kan man have sex med numsen eller øret? Hvad er sædafgang? Er der nogen, der aldrig kommer i puberteten? Bliver piger født med en klitoris? Findes der forskellige penisser?

Det kan nogle gange være svært at få stillet spørgsmål om sex og alle de forandringer, der sker i kroppen.

Seksualpædagogen Katharina von der Gathen har derfor fået nogle skolebørn til anonymt at stille spørgsmål om kroppe, pubertet, kærlighed og seksualitet. 100 af disse spørgsmål besvarer hun i HVORDAN FØLES SEX?.

Hendes tilgang er rummelig, humoristisk og uhøjtidelig. Sex og seksualitet er en mangeartet størrelse. Kroppe udvikler sig forskelligt og er alligevel helt normale.

Det er en helt oplagt bog at have liggende, når din tween begynder at blive nysgerrig på krop og sex. Den giver åbenhjertige og relaterbare svar, der taler til målgruppen. Det samme gør illustrationerne, der er pænt sjove og tager brodden af noget af alt det pinlige.

Absolut anbefalelsesværdig!

Hvordan føles sex? af Katharina von der Gathen (ill.: Anke Kuh)
Fagbog (10-13 år), 100 kr.
August 2020, Straarup & Co (anmeldereksemplar)

Skriv et svar