PIGEN PÅ TÅREHAVET af Pernille Brun Andersen er den smukkeste børnebog om sorg og det at miste, vi har haft fingrene i. Den stort set ordløse fortælling med de helt vidunderlige illustrationer er meget smuk, meget poetisk og meget rørende.
Bogen åbner med et billede af pigen – bogens hovedperson – der sidder ved et spisebord sammen med sin mor. Der sidder de omrammet af hver sin sky af sorg, mens moren prøver at få pigen til at spise, til at tale. Men det er hun slet ikke klar til.
“JEG VIL IKKE HAVE ÆRTER! JEG VIL BARE HAVE MIN FAR!”
Hun smækker døren til køkkenet og tager af sted på et eventyr i en papkasse på et sort, sort hav, mens hun råber: “Far! Hvor er du?”
På et tidspunkt ender hun på en ø med stor sort skygge – Sorgen – der til en start synes uhyggelig, som hun er vred på, som hun slår. Men Sorgen holder hende i et kærligt favntag. Og de finder ud af at grine sammen, at lege sammen, at trøste hinanden. Og hun åbner op over for Sorgen og får lettet sit hjerte.
Endelig er hun klar til at vende tilbage til sin mor. Og de græder, og de krammer.
Gennem hele fortællingen ses – nogle gange tydelige, andre gange næsten helt utydelige – minder om faren. Nogle gange er der tale om en bestemt situation med faren. Andre gange synes han at observere og følge pigens bearbejdning af hendes sorg. Det er diskret og meget fint udført.
PIGEN PÅ TÅREHAVET griber en om hjertet og vil uden tvivl være en god bog at tage fat i, hvis man sidder med et barn, der har mistet en, det holder af.
Samtidig er det faktisk bare en virkelig fin og poetisk fortælling. Pigen, der er tynget, og som tager på en form for eventyr, hvor hun oplever en forløsning, vil kunne tale til de fleste. Ikke mindst, fordi fortællingen ikke er tungsindig og voldsom, men snarere hjertevarm og rørende.
Helt utrolig smuk bog!
Pigen på tårehavet af Pernille Brun Andersen
Billedbog (fra 4 år), 200 kr.
November 2017, Eksistensen (anmeldereksemplar).
